De fleste af os vil gerne have en fed garderobe, og mange unge bruger da også mange penge på tøj. Jeg går selv meget op i herremode, og elsker at købe nyt kluns. Det kan dog være en dyr affære at købe modetøj – særligt hvis man er studerende, og budgettet måske ikke er så stort. Det kan derfor være nyttigt med nogle tips til, hvordan du kan få en fed garderobe, uden at skulle leve af pasta resten af måneden.

Revolution

Revolution

Det første tip jeg kan give dig, er at købe dit tøj på nettet. Der er efterhånden mange netbutikker, der har et enormt udvalg af tøj – og de kan oftest sælge det billigere grundet færre omkostninger. En anden fordel ved at købe over internettet er også, at du har god tid til at finde den helt rigtige trøje eller det perfekte par bukser. Du er endvidere bedre stillet ved at handle over nettet, da netbutikkerne SKAL give dig 14 dages returret. En af de netbutikker jeg bruger rigtigt meget, er danske 2trendy.

Et andet tip til en fed, men billig, garderobe er at investere i mange t-shirts og sweatshirts. Det lyder måske lidt forkert, men min pointe er, at du kan mikse og matche rigtigt meget, såfremt du har et stort udvalg af t-shirts og sweatshirts. Du kan nemlig variere din stil rigtigt meget ved blot at skifte sweatshirt – og mange t-shirts samt sweatshirts koster ikke mange penge. Hvis du igennem en periode får samlet nogle stykker sammen af hver, så kan du variere din tøjstil uendeligt meget.

Det sidste tip jeg vil give dig, er at følge de udsalg, der uundgåeligt kommer efter juleaften. Her skal alle butikkerne have tømt ud af deres lager – og tøjbutikkerne er ingen undtagelse. Du kan spare rigtigt mange penge her, og du har mulighed for selv at investere i det tøj, som du ikke lige fik i julegave.

Det var tre hurtige tips til at spare penge på garderoben. Held og lykke med jagten på dit næste stykke tøj – og hav en dejlig juleaften.

« »