Backgammon er let at komme i gang med. I sin mest simple form går backgammon ud på, at man skal have rykket alle sine brikker sikkert hjem før sin modstander. Brætspillet kan dateres over 5000 år tilbage, og er derfor også et af de ældste brætspil kendt for menneskeheden. Et spil som man kan hive frem under mange forskellige lejligheder såsom, cafebesøg med vennerne, en tur i parken, derhjemme på sofabordet osv. Det går som sagt ud på, at gøre bedst nytte af sine terningekast og dermed få alle sine brikker sikkert bragt hjem. Spillet starter ud med at brikkerne bliver placeret således at du har 2 brikker på spids nummer 24, 5 brikker på spids nummer 13, 3 brikker på spids nummer 8 og 5 brikker på spids nummer 6. Brættet er udrustet med disse i alt 24 spidser, som er fordelt på 4 kvadranter, og kan nemt spottes på brættets layout.

For at bestemme hvem der går først, kaster man i starten af spillet en terning for at se hvilken spiller der napper det højeste tal og dermed retten til at starte spillet. Herefter skiftes hver spiller til at slå med terningerne og rykke sine brikker. En brik flyttes det antal spidser som terningen viser, og herefter rykkes den næste eller samme bræk, det antal spidser som den anden terning viser. Laver man dobbeltslag er der mulighed for, at man kan flytte brikkerne 4x det antal øjne terningerne viser. Lander du på en spids, hvor der kun er én modstanderbrik, bliver denne slået hjem og modstanderen skal have den i spil før han/hun kan komme videre. Du kan ikke lande på en spids med multiple brikker, den plads er ”blokeret”. Derfor handler det om at spille strategisk og få sine brikker hjem først og samtidig blokere for sin modstander bedst muligt.

 

«