Jeg kvæler hende! Jeg er rasende. Min rengøringsdame har kvajet sig noget så inderligt. Det er utilgiveligt, hvad hun har gjort. Hun har vasket alt mit dyre lingeri fra Andres Sarda ved et for hårdt vaskeprogram på maskinen.
Normalt ved hun, hvad hun gør, så jeg kan ikke forstå, hvad der er sket denne gang. Men jeg er lige kommet hjem fra en rejse til Comosøen og ser, at hun har hængt vasketøjet til tørre. Og jeg kan se, at lingeriet, jeg holder mest af, er fuldstændigt ødelagt. De fine blonder er revet itu, farverne er vasket til en gråbrun, kedelig farve, og … Ja, det er en katastrofe. Ødelagt undertøj, for rigtigt mange penge hænger på et tørrestativ. Det er lige til at smide ud. Der er ingen grund til, at det skal hænge der.

Vask af fint lingeri

Normalt laver min rengøringsdame ikke den slags fejl. Og hun plejer altid at spørge mig, om der er noget, hun skal være opmærksom på. Sædvanligvis er der ikke nogen problemer, som hun skal tage hånd om. Hun gør sit job godt nok. Lejligheden er ren og funklende. Hun stryger mine lagner og sørger altid for, at sengen er frisk og fint redt. Hun kan faktisk finde på at lægge en lavendelpose under hovedpuden. Hun siger, det er beroligende. Jeg er glad for det arbejde, hun gør hos mig. Så jeg fatter ikke, hvad der er gået galt denne gang. Jeg har jo sagt til hende flere gange, at lingeriet helst ikke skal vaskes i maskinen.

Jeg er ikke helt fri for at tænke, at det er en måde, hun fortæller mig, på at hun vil have flere penge for arbejdet, hun gør. Vi har haft nogle diskussioner om det, og jeg har for nylig indvilget i at give hende flere penge. Men der er en grænse. Hun har ødelagt mit dyre lingeri, og nu skal jeg så bruge tid og penge på at købe nyt. Det er ikke acceptabelt. Skal jeg trække i hendes løn, eller skal jeg nøjes med at give hende en reprimande. En ordentlig skideballe m.a.o.?
Det er jo sådan, at jeg ikke er god til at skælde folk ud. Men denne gang er jeg vist nødt til at gå i træning, indtil hun kommer igen i overmorgen.

Hvorfor i alverden har hun ikke ringet til mig, hvis hun var i tvivl om, hvordan det skal vaskes? Det er et spørgsmål, som kører rundt i hovedet på mig. Hun har jo mit nummer og ved, at jeg altid svarer. Hvis jeg ikke kan svare lige med det samme, så ringer jeg altid tilbage. Så hvorfor har hun ikke ringet denne gang? Hun plejer ikke at tage chancer. Det har hun så gjort denne gang, og det er gået helt galt.

Nyt BH sæt NU!

Klokken er halv fem, og jeg har lige tid til at gå ned til butikken, hvor jeg plejer at købe mit lingeri fra. Jeg køber det normalt via internettet, men jeg skal absolut bruge et nyt BH-sæt til i aften, hvor vi skal have en indvielsesfest for den nye udstilling på galleriet, så jeg er nødt til at gå ned i den fysiske butik. Jeg håber, de stadig har den model, som hun har ødelagt.

« »