beer-1276305-mMangler du nogle gode selskabslege til din fest, kan du gøre lige som min veninde og lave en quiz om øl. Hun gjorde det til sin søns 25 års fødselsdag, så alle gæster var vist i en alder, hvor man rigtig godt kan lide øl. Nogle af dem var vist endda også ret vilde med specialøl, så hun havde virkelig fundet en konkurrence, som fangede de fleste.

Jeg ved ikke helt præcis, hvad hendes øl quiz gik ud på. Men det var i hvert fald ikke sådan en konkurrence, hvor man skal drikke hele tiden. Det kunne de vist godt finde ud af selv i forvejen. Quizzens spørgsmål handlede mere om øllenes navne og hvem, der brygger dem.

Der var også spørgsmål i hendes quiz om hvor mange procenter alkohol, der er i forskellige øl. Det var virkelig noget, der kunne få diskussionerne i gang på de fire hold, hun havde delt gæsterne op i. Der var mange, som vidste præcis hvor meget alkohol, der var i de forskellige øl, og det er jo meget godt, hvis de skal holde igen, fordi de skal køre bil senere.

En del af denne øl quiz var selvfølgelig også en blindsmagning af forskellige øl. Det var sjovt, for de unge var allerede småfulde, så de kunne faktisk ikke smage forskel på den ene øl fremfor den anden. Nogle af dem fik endda tre glas – alle med den samme Tuborg – og de brugte lang tid på at beskrive, hvor forskellige øllene var i smagen.

Hendes quiz var derfor lige så sjov for dem, som ikke selv deltog. Det er helt klart noget hun skal hjælpe mig med at lave til min mands 50 års fødselsdag næste år (måske finder vi spørgsmålene på nettet). Selvom det er lidt ældre gæster, tror jeg de alle sammen vil synes det er sjovt at gætte med om noget, som vi jo alle sammen kender til, nemlig øl.

« »