liv-i-dyreparkenNår forårets milde sommersol banker på døren og blomster og træer på ny springer ud, så ved man, at det er blevet tid til igen at tage en tur i dyreparken – se blot her. Her samles hele familien Danmark med børn, børnebørn, bedsteforældre, hund, madkurv og det skønne forårshumør for at nyde parkens vidunderlige natur, familievenlige faciliteter og det mangfoldige og sprudlende dyreliv.

Hvad end man ønsker at overvære den langhalsede girafs karakteristiske spankuleren rundt mellem savannens høje akacietræer, eller beundre de frygtindgydende men prægtige, sibiriske tigere bag trygge bilruder, findes det i de danske dyreparker (se en oversigt over nogle af parkerne her). I fugleparadiset huserer fugle i alle størrelser og i alverdens flotte farver og de små beboeres pippen og kvidren danner rammerne for en fantastisk oase. Kort sagt kan man besøge og opleve dyr fra alle syv verdensdele. Hver sommer slår parkerne dørene op for overværelsen af de helt små dyreunger, og man kan følge langhårede kamelunger og legesyge ulvehvalpes vej gennem deres første tid her i livet.

Der er masser af muligheder for fri leg for børnene, hvor oplevelserne og hyggen på naturlegepladser vandlegepladser kun begrænses af fantasien selv. Her kan børnene udfolde deres kreative evner, og leve sig ind i livet som vildt dyr på savannen. Er man mere til skønsang og rolige omgivelser kan man nyde madpakken eller en kop kaffe i botaniske haver, der byder på de smukkeste blomster og træer fra hele verden. Man kan også gå en tur i fasanparker og lede tankerne væk fra hverdagens stressende og hektiske liv i skæret fra trækronernes toppe. Når dagen er omme eller hvis man blot ønsker at spise lidt frokost, kan denne mange steder indtages med udsigt ud over en smuk sø. Også her er dyrelivet rigt og søen er blandt andet hjem for svaner, frøer, moskusænder og orange karper.

Mens et eksponentielt voksende antal af klodens dyrearter falder under kategorien ”truede dyrearter” gør parkerne, i samarbejde med andre natur- og dyreparker verden over, et stort arbejde for at bevare disse truede dyrearter lige fra den famøse kæmpe-panda til den ”sjove” klovnefisk. Disse alliancer sikrer udlåning og udveksling af dyr på tværs af grænser til parringsaktivitet, og sammen med parkernes initiativ til oprettelsen af en genbank, er dette hjørnestenen i bekæmpelsen og forebyggelsen af, at nogle dyrearter rykker tættere på total udryddelse.

Alt dette er tilsammen med til at gøre dyreparkerne til nogle af skønneste og mest oplevelsesrige steder at besøge. Her er plads til alle, uanset behov, og alle i parkerne glæder sig til den kommende sæson hvor nye gæster kommer på besøg får et indblik i de vilde dyrs spændende og fascinerende liv samt en oplevelse for livet.

Er du en tur i Nordjylland kan du f.eks. besøge Nymarksminde, som udover en masse andre spændende ting bl.a. rummer en dyrepark udelukkende med gode danske bondegårdsdyr.

« »