Min veninde og jeg var ret vilde, dengang vi var helt unge. Vi rejste rundt i hele verden på må og få. Fik små jobs og finansierede rejsen videre på den måde. Det var sjove tider. Og udfordrende. Og farlige. Det var den tid, som fik os til at vælge, hvad vi skulle lave fremover, når vi engang vendte snuden hjem. Jeg kan huske, at min veninde kom hjem en aften efter arbejde. Vi boede på et usselt, lille hotel i den dårlige del af en eller anden sydamerikansk by. Hun kom grædende og rystende hjem. Hun var blevet truet og slået af en mand, som havde fulgt efter hende. Heldigvis ikke værre end det. Og heldigvis var hun ikke blevet slået sønder og sammen. Vask, og førstehjælpskassen var tilstrækkeligt.

Læs videre »